Giuseppe Lonardi - Amarone Classico

Giuseppe Lonardi

Amarone Classico

Amarone med en ualmindelig aromatisk dybde, kompleksitet og modenhed i kombination med en stadigt lyslevende, vinøs og imødekommende konstruktion i perfekt balance. Den efterhånden let bedagede vin begaver os med et væld af spændende dufte fra den dybrøde substans. Læder, tang, hestestald og en ubestemmelig floral note melder sig uvilkårligt som fortrop til de veludviklede frugttoner, som behændigt afspilles i det fjerne. Munden blød, rund og velformet; tør og med et forfriskende alkoholisk mådehold, der tillader vinen et læskende moment igennem lagene. Munden åbenbarer tillige en sand underskov af supplerende aromaer a la nybagt hvedebrød, havregrød og hasselnød. Lonardis flagskib er ubestrideligt en værdig bannerfører for husets kvalitetsambitioner og for amarone som vintype i det hele taget.

DKK 325,00

Bestil

Produktinfo
  • ProducentGiuseppe Lonardi
  • Drue 75% Corvina, 20% Corvione og 5% Rondinella
  • OmrådeVeneto, Valpolicella
  • LandItalien
  • Alkohol15%
  • Årgang2009
  • Flaskestr.75
  • ProptypeKork
  • LagringLagret i 36 måneder på fade og 6 måneder på flaske
Anvendelse, behandling og lagring

Det er smukt at se Giuseppe Lonardi selv anbefale en serveringstemperatur på 20 til 22 grader – vel at mærke til en vin på 15 % alkohol. Det er vist det, vi kalder kultur! Her fra adressen skal vi ikke gøre os klogere end manden bag vinen, men kan dog henstille til, at du smider kalorius en halv time i køleren før servering, så du oplever vinen både ved 16-17 grader (det første glas) og ved 20-22 (det sidste – i denne omgang). Drik til et stykke lufttørret skinke eller pølse, eller slet og ret til lyden af dit armbåndsurs tikken, mens du funderer over livets lyksalighed.

BT Vinimport nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Afmeld
Tak for din tilmelding

Du vil fremover modtage vores nyhedsbrev med info om arrangementer, tilbud m.m.

icon-close
Tak for din henvendelse

Vi vender tilbage hurtigst muligt.

icon-close
Bestil
icon-close
Tak for din bestilling

Vi kontakter dig for aftale af afhentningstidspunkt ved BT Vinimport - Tradsvejen 36, Ravnkilde.

Har du spørgsmål til din bestilling kan du altid kontakte os på pj@btvin.dk eller 22 38 96 16

icon-close
icon-close
icon-close
icon-close